Copyright © Rokken.dk

Sket i Sønderjylland

2013

2 januar 2013

Vi fik rigtig god omtale i Haderslev Ugeavis Artiklen og billedet var fra den 10 november 2012.

Det var på side 4 fra onsdag den 2 - 01 - 2013.Efterfølgende var der 4 henvendelser fra nye varmestuestrikkere.

 

Lørdag den 1 juni 2013 Vi strikker udenfor på sportspladsen i Over Aastrup, ved Haderslev LØRDAG den 1 juni, fra kl. 10:00 til 16:00. Derefter holder vi sommerferie og mødes igen den 7 september til varmestuestrikkernesstrømpeslange.

 

5 August 2013

Varmestuestrikkerne i Sønderjylland Haderslev gruppen blev inviteret til en fest for alle aktive frivillige der gør en forskel for foreningsmedlemmer eller for andre udsatte og de blev inviteret af Frivilligcenter og Selvhjælp Haderslev.

Det var en rigtig hyggelig fest. Ca. 340 deltagere, dejlig mad og underholdning. Vi var 5 varmestuestrikkere med og vi hyggede os helt gevaldigt. Der var lidt kludder i det med pladserne, så vi måtte flyttes, vi kom så til at sidde ved biskoppen og dem der skulle underholde, og lige foran scenen, så det kunne ikke være bedre.

18 oktober 2013

Udstilling på Bispen i Haderslev Vi har fået 2 montre som vi må udstille i, i 3 uger.

Vi har valg at bruge en til udstilling af tøj til herre og en med tøj til damer.

 

5 november 2013

Nyt hyggested i Haderslev.

Åbning på depotet Storegade 80, 6100 Haderslev den anden lørdag i måneden fra kl. 11 – 12

Kl ca. 12.15 går vi til Slagtergade 60 ”Hjørnestenen”, 6100 Haderslev hvor vi hygger til kl. 14.

 

18 november 2013

5000.- Støtte fra Kløften festival 2013 .)

Så er der endelig kommet svar, vi modtager støtte fra årets Kløften festival.

Midlerne bliver uddelt den 10 december Det er så spændende.

 

 

21 november 2013

Støtte fra § 18 midler 2013

Om ikke Mosehuset har gjort det igen Søgt om § 18 midler i Haderslev, se nu her

Ansøgning om § 18-midler Udvalget har bevilget kr. 7.000.

 

27 november 2013

På tur med varmestuestrik

Så kom der varmestuestrik til Tønder. Britta og jeg blev modtaget i døren af Anke Iversen, som er leder af varmestuen. De havde set frem til at modtage det. Det blev da også straks lagt ud på bordet, og de kunne med samme se hvem af deres brugere der kunne bruge hvad. Og så var der kaffe til alle.

 

 

fredag den 29 november og lørdag den 30 November 2013

Julebazar i Haderslev

Så har vi været til julebasar i Haderslev. Det var en kold omgang, men hyggeligt. Fredag aften var der et forfærdeligt vejr, så der var ikke mange mennesker på gaden. Lørdag var det lidt bedre, men da først julemanden havde været, så var der heller ikke mange mennesker, så da klokken var ca. 14:30 pakkede vi sammen. Vi har solgt for 1437 kr.

 

 

 

10 december 2013

Varmestuestrikkerne i radioen

Jeg er blevet ringet op af en journalist fra DR P4 / syd. De vil gerne komme til vores tirsdags-strik, for at se hvad vi er for nogen. Jeg regner med at det bliver tirsdag den 17 december.

 

Det blev den 23. december 2013

Jeg blev mandag den 9 december ringet op af DR P4/syd. De ville jo komme til vores tirsdags strik på Bispen. Det er nu aflyst, de har ikke personale nok til det netop den dag, det er jo ikke så godt så.......

De havde et andet forslag, og jeg har sagt ja. Jeg er inviteret ned i deres studio mandag den 23 december, til en lille snak om varmestuestrik, så da starter jeg rokkerbilen og drager afsted. Jeg ved ikke om det bliver sendt samme dag, men som jeg har forstået det, så bliver det direkte.

Lone Ida fra Bramming Depot blev ringet op af Gitte Gripping fra DR P4/syd ved 13-tiden den 12 december hvor hun blev telefon-interviewet - det blev sendt i radioen som optakt til det interview jeg selv skulle give og interviewene blev sendt direkte i radioen den 23 december

Gitte Gripping ville også skrive noget om varmestuestrik i Danmark

Dejligt med al den ekstra fokus der kommer på Varmestuestrik i Danmark.

 

Depotet i Sønderjylland

Storegade 80

6100 Haderslev

Har åbent den anden

lørdag i hver måned

fra kl.11:00-12:00

derefter tager vi op på Haderslev Katedral skole, hvor vi får kaffe og hygger i et par timer

 

Tovstøtter

Garn ind og udlevering + aflevering af færdigstrik

 

6100 Haderslev

Bente 6091 8319

 

6200 Aabenraa

Anni 4025 8685

 

6710 Esbjerg

Lone Ida 2635 8611

 

7000 Fredericia

Sanne 4215 2052

Varmestuestrik.dk

Sønderjylland

 

En sværm af frivillige hænder der arbejder

for de socialt udsatte i Danmark

Velgørenheds arbejde med mottoet: Mange bække små - gør en stor å.

Tovholder

Mosehuset

Bente Tlf. 6091 8319